“Når man går live fra hotelvæggen i Washington – og MobilePay’et går med”

Kilde: Offentlig Facebook-live udsendt af Vibeke Manniche. Liven var offentligt tilgængelig på tidspunktet for optagelsen, men er senere slettet.
Der findes almindelige livestreams.
Og så findes der Smaskebåt-LIVEs, hvor man i løbet af én time både anmelder en politiker, angriber et britisk mediehus, genfortæller sin egen heltehistorie, opremser bankoplysninger og markerer sin fødselsdag fra et hotelværelse i Washington.
Det hele vævet sammen i den slags intens multitasking, som selv DeepBåt™ ville kalde “ambitiøs svimmelhed”.
1. BBC – men ingen ved helt hvorfor
Smaskebåt går live og erklærer, at BBC er ude i en skandale. Hvad skandalen består af, står uklart. Tonen ligger et sted mellem “jeg har set en YouTube-video” og “jeg er klar til at rådgive Det Hvide Hus, hvis de ringer”.
2. Politianmeldelser i Washington-format
Kirsten Normann Andersen? Ifølge Smaskebåt: politianmeldt.
Hvorfor? Fordi hun efter sigende står bag “hadegrupper”.
Andre politikere får også et skud med.
Algoritmerne er mistænkelige.
Ulla™ er mistænkelig, indtil dokumenter viser andet.
Og DeepBåt™? Han har godkendt, at alle er potentielt skyldige.
3. “Danmark behandlede mig dårligt” – nu med udsigt til Pennsylvania Avenue
Hun vender tilbage til fortællingen om uretfærdig behandling i Danmark.
“Jeg havde ingen patienter”, siger hun – hvilket for mange danskere måske netop var pointen dengang.
Men historien er klar: Danmark forstod hende ikke, og Washington gør.
4. USA, Trump og kærlighedserklæringer fra hotelvæggen
Hun elsker USA.
Hun elsker Trump.
Hun elsker Washingtons energi.
Den eneste konstant er, at livestreamen foregår fra den samme hotelvæg, som efterhånden er blevet en karakter i sig selv.
Danmark, derimod, mangler ifølge hende stadig at anerkende hendes storhed.
5. Og så til finalen: donationerne
Ingen Smaskebåt-LIVE uden den faste afslutning:
MobilePay.
Bankkonto.
IBAN.
Opfordringen til at støtte hendes “uafhængige forskning”, som kræver rejseudgifter, administration, honorarer – og meget gerne fødselsdagsdonationer.
6. X-klip, hotelvæg og beviser der aldrig materialiserer sig
Hun henviser til “mange klip på X”, der angiveligt underbygger alt, hvad hun siger.
Men mængden af dokumentation for hendes påstande er fortsat identisk med antallet af billeder af hende sammen med Kennedy:
nul.
Konklusion
Intet nyt fra Smaskebåt-land.
USA er fantastisk.
BBC er problematiske.
Danmark forstår hende ikke.
Og forskningen skal fortsat finansieres – helst før næste livestream fra det samme hotelhjørne.

Skriv et svar