Lars Ret Færdig
Hvem er jeg – Lars Ret Færdig
Opdatering september 2026
Jeg har valgt at ændre mit alias fra Lars Retvig til Lars Ret Færdig.
Da jeg oprindeligt fandt på navnet Lars Retvig, var jeg ikke klar over, at Retvig eksisterer som efternavn. Det blev jeg senere gjort opmærksom på, og derfor har jeg valgt at ændre mit alias.
Valget faldt på Lars Ret Færdig, hvilket samtidig passer meget godt til min egen humor og til, at jeg efter den seneste tids begivenheder indimellem føler mig ret færdig. Navnet skal ikke læses som retfærdig. Det er ikke en betegnelse, jeg giver mig selv, og jeg har ingen forestilling om altid at have ret. Navnet er ganske enkelt en ordleg og lidt selvironi. Lars Ret Færdig er mit alias og det navn, jeg bruger som afsender på mit digitale satireunivers, mine tekster og illustrationer. Det er ikke mit juridiske navn. Der er ikke kommet en ny person bag siden i forbindelse med navneskiftet.
Lars Retvig og Lars Ret Færdig er samme alias med samme person bag. Ældre materiale vil fortsat kunne være mærket med Lars Retvig. Fremover bruger jeg navnet Lars Ret Færdig™.
– Lars Ret Færdig
Statusopdatering marts 2026
Jeg ønsker at være åben omkring min nuværende situation. Jeg har tidligere givet indtryk af, at jeg holdt ferie. Det er ikke tilfældet. Jeg er blevet involveret i en sag, som jeg håndterer i samarbejde med min advokat. På den baggrund har jeg valgt midlertidigt at sætte min aktivitet på pause. Jeg har rådført mig juridisk om, hvordan situationen håndteres bedst muligt, og mit fokus er at sikre, at det foregår korrekt og roligt. Jeg går ikke i dialog om sagen. Det er en bevidst beslutning i den nuværende situation. Det er vigtigt for mig at understrege, at sagen udelukkende vedrører mig, og at andre ikke er involveret.
Jeg kommer ikke til at udtale mig yderligere på nuværende tidspunkt.
Tak for forståelsen.
– Lars Ret Færdig
Jeg er skaberen bag Lars Ret Færdig™, et digitalt projekt hvor jeg kombinerer humor, research, kreativitet og AI-teknologi for at fortælle historier om den verden, vi bevæger os i. Jeg arbejder i grænselandet mellem oplysning og underholdning, og jeg bruger satire som en måde at gøre komplekse, absurde eller genkendelige fænomener lettere at forstå – og lettere at grine af.
Min tilgang er nysgerrig og undersøgende. Jeg graver mig ned i tendenser, fortællinger og sociale medier, og jeg omsætter dem til kreativ formidling, satireafsnit, billedserier, musik, plakater og parodiske fortællinger. Mit udgangspunkt er altid det samme: at skabe noget, der både underholder, inspirerer og giver plads til refleksion.
HVORFOR EN HJEMMESIDE?
Efter gang på gang at være blevet ramt af den brasilianske advokats hammer på sociale medier, har jeg valgt at bygge mit eget sted – et frirum, hvor mit indhold får lov at stå, som det er skabt. Her kan jeg samle mit arbejde, mine satireafsnit, mine billedserier og min dokumentation uden risiko for, at noget forsvinder fra den ene dag til den anden.
Hvis du vil følge med i processen, udfordringerne, arbejdsmetoderne og de nye afsnit, så holder jeg en løbende opdateret blog her på siden. Det er mit åbne værksted – og mit trygge sted at dele det hele.
Lars Ret Færdig™
Lars Ret Færdig™ er mit uafhængige projekt, hvor jeg bruger satire, parodi og humor som samfundskommentar. Universet tager udgangspunkt i aktuelle fænomener, digital kultur og de historier, der fylder i tiden – og jeg omformer dem til tydeligt transformeret, satirisk indhold.
Universet bygger på tre grundideer:
- Humor som værktøj
Jeg bruger humor til at gøre det skæve og det seriøse lettere at forstå. - Oplysning gennem parodi
Satire giver et andet blik på virkeligheden – ofte et mere ærligt. - Kreativitet uden faste rammer
Jeg arbejder i mange formater: tekst, billeder, AI-kunst, musik og digitale fortællinger.
Lars Ret Færdig™ er transformeret indhold og beskyttet af ophavsretslovens §22 og §24b om parodi og satire. Det er ikke journalistik, men satirisk kunst og et kreativt rum, hvor jeg kommenterer tidens strømninger med humor og kant.
Du kan også følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61572554945271
Designed by Lars Ret Færdig
