Når systemerne taler uden at afklare – og borgeren står tilbage i midten
Der er tidspunkter, hvor man som borger må stoppe op og spørge sig selv:
Hvordan kan noget så grundlæggende som verificering af akademiske titler være så svært i et land som Danmark?
Jeg har forsøgt at få et enkelt svar på et enkelt spørgsmål:
Kan en specifik ph.d.-grad verificeres?
Men den rejse har afsløret noget større.
🟦 Hvad myndighederne faktisk siger
🔹 KU’s svar:
*“Vi har søgt efter informationer om Vibeke Manniches ph.d.-grad, men desværre har vi ikke elektroniske arkiver så langt tilbage i tid. For flere år siden overførte Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet alle fysiske dokumenter og optegnelser til Rigsarkivet, hvilket betyder, at vi kun har elektroniske optegnelser til rådighed.
Hvis du ønsker at forfølge sagen yderligere, anbefaler vi, at du kontakter Rigsarkivet…
Desværre kan vi ikke yde vejledning eller støtte i denne specifikke sag.”*
KU kan dermed hverken be- eller afkræfte graden, fordi de ikke længere ligger inde med dokumentationen.
🟦 Min første henvendelse til Rigsarkivet: afvist adgang
Jeg forsøgte derefter at bestille de relevante arkivpakker i Rigsarkivets database Daisy:
- Ph.d.-afhandlinger (1993–2015)
- Ph.d.-studiesager (1997–2007)
Bestillingen blev dog straks afvist med beskeden:
“Det kræver tilladelse at benytte materialet.
Materialet er omfattet af en tilgængelighedsfrist.”
Det betyder:
- at studiesager og ph.d.-materiale er personfølsomt
- at almindelige borgere ikke kan få adgang
- at hverken forsvar, bedømmelser, protokoller eller tildelingspapirer kan ses
- og at man kun kan få indsigt, hvis man er personen selv eller har særlig tilladelse
Derfor kunne jeg ikke få adgang til selve materialet — kun til registreringerne.
🟦 Min anden henvendelse til Rigsarkivet: registreringsoplysninger
Da jeg ikke kunne få adgang til arkivpakkerne, spurgte jeg i stedet Rigsarkivet, hvad de kunne se i deres registreringer.
Deres svar var:
**“Jeg kan bekræfte, at der er registreret en ph.d.-afhandling af en Vibeke Manniche i 1996/1997 under Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Samlingen af ph.d.-afhandlinger er afleveret til Rigsarkivet.
Jeg kan desværre ikke se navnet på afhandlingen i vores umiddelbare registrering, så det vil kræve en nærmere undersøgelse.”**
Det betyder:
- de kan se, at en afhandling blev afleveret
- men de kan ikke se titel, forsvar, bedømmelsesudvalg, godkendelse eller tildeling
- og at yderligere oplysninger kræver en fysisk undersøgelse med særlig tilladelse
🟦 Det efterlader et tomrum
Ingen myndighed kan give borgeren et entydigt “ja” eller “nej”.
Ikke fordi de ikke vil — men fordi deres systemer ganske enkelt ikke er indrettet til det:
- KU har afleveret deres papirarkiv til Rigsarkivet
- Rigsarkivet kan kun se afleveringen, men ikke tildelingen
- borgeren kan ikke få adgang til de detaljer, der kunne afklare det
Det er her, problemet ligger.
🟦 Aflevering ≠ tildeling
Én ting er blevet tydelig:
En registreret afleveringsafhandling er ikke det samme som en dokumenteret ph.d.-grad.
Alligevel har vi ingen samlet, let tilgængelig måde at verificere det på.
🟦 Det her er et systemproblem – ikke et personproblem
Dette handler ikke om en enkelt titel.
Det handler om:
- fragmenterede arkivstrukturer
- manglende digitalisering af ældre tildelinger
- utilgængelige studiesager
- og manglende samlet verificeringssystem
Det er et demokratisk problem, ikke en personalesag.
🟦 Tillid kræver gennemsigtighed
Hvis akademiske titler bruges i sundhedsfaglig rådgivning, offentlig debat eller i forbindelse med indsamlinger, må vi kunne dokumentere dem.
Og det kan vi ikke i dag — ikke konsekvent og ikke gennemsigtigt.
Det er ikke nogen persons skyld.
Det er systemet, der ikke er gearet til opgaven.
🟦 Afslutning
Jeg skriver dette, fordi gennemsigtighed ikke er en luksus — det er en forudsætning for et velfungerende demokrati.
Når ingen myndigheder kan give et klart svar på, om en grad er tildelt, er det systemet, der gør det svært — ikke borgeren, der spørger.
Og derfor er denne samtale nødvendig.
Skriv et svar