Min personlige holdning: Mage til usympatisk adfærd skal man lede længe efter.
Den her sekvens taler desværre for sig selv – både i tone, indhold og den måde, hun behandler et andet menneske på.
Det er et iskoldt eksempel på, hvordan empati kan forsvinde fuldstændigt, når man gør sine egne følelser til centrum for alting.

Enjoy 🤷‍♂️🤯

⸻

Uddrag af Smaskebåts fortælling fra liven:

“Jeg faldt lige over den her badge, fordi jeg så, at nogen havde lavet en badge med ‘nej tak til Buva, Buva, Bova’. Og så faldt jeg over den her: ‘Mit helbred gør, at jeg ikke bærer mundbind.’ Jeg ved ikke, om I kan huske, da vi gik rundt med den.

Jeg havde lidt en oplevelse her, da jeg var i Washington. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det. Men vi var på det samme hotel, som vi boede på sidst. Det gjorde vi, fordi det ligger godt i forhold til alle de møder, jeg skulle have, og vi synes, de var søde og rare – også nede i caféen, hvor man kunne få lidt at spise.

En af aftenerne, da vi var der, bliver vi serviceret af en yngre mand. Det må jeg være ærlig at sige: en sort mand. Der var både sorte og hvide, så der er ikke noget i det. Men han havde en sort maske for snuden. Og jeg må indrømme, at det trigger mig med de masker. Jeg kan simpelthen ikke tåle synet af dem. Jeg synes, det vidner om, hvor dum verden var. Og hvor dumme vi alle sammen var. Eller mange var i hvert fald. Jeg kan ikke have de der masker, det må jeg bare sige.

Jeg tager lige nogle øreringe på imens. Det er blå kalcedon-øjeblik, fordi jeg lige skal have nogle øreringe på, mens vi snakker.

Anyways, han havde så den her maske på – sort maske. Og jeg havde også godt set ham nogle af de andre aftener; da havde han ikke været henne ved os.

Og så siger jeg til ham: ‘Hvorfor bærer du maske? Jeg bryder mig ikke om at se de her masker – hvorfor bærer du dem?’

Og så kigger han på mig og siger – og jeg ved jo ikke, om det er en løgn eller hvad – men han siger til mig:

‘Jamen det er fordi, at det intet med corona at gøre. Men ifølge ham var han altså blevet opereret et par gange i hjernen for hjernetumor, og det gjorde, at – måtte jeg forstå – den ene mundvig hang, og så kunne der komme lidt savl. Og det syntes han ikke, kunderne skulle se. Og det har ikke noget med corona at gøre.’

Og jeg tænkte: Det har jeg sgu da aldrig oplevet før. At folk, om de så måtte hænge lidt med næbet, går med en maske. Og skulle det være sådan, som han sagde, at han gik og savlede lidt… Jeg kan heller ikke se, at det hjælper med en maske, fordi det drypper trods alt ud.

Så jeg måtte jo sige, at det måtte jeg så forstå. Men jeg tænkte også: Du kan da sgu da for fanden ikke resten af dit liv gå rundt med en sort maske, hvis det er det.

Men det gav sådan en lidt god start på aftenen. Jeg fik på den ene side lidt ondt af ham, og på den anden side har jeg det sådan lidt: Nej, fandme nej. Det er fair nok, at han er blevet opereret for en hjernetumor, og det er fair nok, hvis han lige hænger med den ene side. Men så må han have en serviet i lommen, og så må han lige duppe det lidt, hvis det er det.

Han kan jo ikke gå med mundbind fra nu af og i al evighed. Plus at – trods alt – så kan det også dryppe ud af. Så jeg ved ikke rigtig, om jeg købte den.

Men jeg synes ikke, det hører til hverken i servicefaget eller i det offentlige rum, at folk går med mundbind. Det må jeg sige.

Det var lige før, at jeg tænkte næste aften – jeg havde den ikke med – at jeg skulle tage den med. Men det gjorde jeg ikke. Og vi så det i hvert fald aldrig før coronahysteriet. Der så vi altså ikke folk gå rundt med mundbind uanset årsag. Jo, på hospitalsafdelinger og så videre – men nu er det her altså en restaurant.

Han var super sød. Han var super rar. Jeg synes stadig ikke, han skulle bruge det mundbind der. Men det blev da sådan lidt, og jeg tænkte også, at nu måtte han jo ikke tage det ilde op.

Og bagefter tænkte jeg: Hvad nu hvis han… nu var han sort, og han havde en sort maske på. Hvad hvis han havde været hvid? Hvordan ville jeg så have talt til ham?

Og ja, sandheden er nok, at jeg havde talt endnu mere brysk til ham, fordi jeg jo netop ikke ville have, at han skulle føle, at det havde noget som helst med noget at gøre. For man mærker racismen i USA. Man mærker spændingerne. Man mærker, at det ikke er helt afbalanceret. Så i det her tilfælde var jeg i hvert fald meget, meget påpasselig.

Men jeg følte mig intimideret af det. Og jeg synes ikke, det var behageligt, at han havde det mundbind på.

Og nej – hvis han går og mulen hænger lidt, jamen så må han have en serviet og lige duppe det. Sådan er det. Vi får nogle ridser, skrammer og buler. Og det er jo fantastisk, at han er kommet igennem det.

Så det var lidt af en oplevelse, vil jeg sige. Og det tror jeg også, han synes. Og vi ser, om jeg møder ham igen en anden gang. Så vil jeg tage det op.

Og det sagde jeg også der: Jeg beklagede også og sagde, at jeg havde ikke noget med det at gøre, men jeg følte mig altså offended over, at man gik og bar en maske. Og det tror jeg så godt, han forstod, at jeg gjorde.”

⸻

Disclaimer: Dette er en genfortælling af Smaskebåts live. Der kan derfor være ord, formuleringer eller små detaljer, der er smuttet i lytningen undervejs.