STOP OP.
TRÆK VEJRET.
Og se lige, hvad der foregår her.
Link til det, jeg mener er Mais mest stupide opslag om Grønland på Facebook: https://www.facebook.com/mai.manniche/posts/pfbid0ph7XriJENGxHhPWL18hp2kCGfaYuptYtAfR5Ds9iHhe89qbstNydTbj6zwYi7o9fl
For nu er vi åbenbart nået dertil, hvor et helt folk reduceres til:
– en budgetpost
– et strategisk problem
– og et potentielt kontantbeløb, der kunne være rart at få fingre i.
“Ja ja, vi har behandlet dem dårligt i årtier…
MEN HAR I OVERVEJET AT SÆLGE DEM?”
Undskyld, HVAD?
Grønlændere omtales ikke som mennesker.
Ikke som borgere.
Ikke som et folk med historie, sprog og rettigheder.
Nej nej.
De omtales som:
📊 et aldrende segment
📉 et underskudsprojekt
📍 en uheldig placering på verdenskortet
Og løsningen?
📜 Find et gulnet dokument fra 1916
🖊️ Peg på en underskrift
💰 Smid et tal ud: 12,5–77 milliarder
🤝 Forestil dig et salg
Dokumentet vises kun for at illustrere absurditeten.
At mennesker, et folk og et samfund i 2026 reduceres til et tal og en underskrift fra 1916.
Papir er nemt.
Virkelighed er sværere.
Som om Grønland er:
– et dødsbo
– en timeshare
– en kolonial rest på DBA:
“Sælges – lettere brugt, lidt slidt, afhentes selv.”
Omsorgen er selvfølgelig intakt.
Den er bare formuleret som:
“Det ville nok være bedst for dem.”
For hvem?
FOR OS.
For vores ældre.
Vores sundhedsvæsen.
Vores økonomi.
Grønlændere figurerer kun som:
➡️ argument
➡️ undskyldning
➡️ salgsobjekt
Og så – prikken over i’et – kommer sætningen:
“I sidste ende er det jo Grønlands beslutning.”
Ja.
PRÆCIS.
Og derfor er hele resten af teksten:
– ligegyldig
– grænseoverskridende
– og dybt umenneskelig
Man kan ikke først regne et folk om til dollars
og bagefter lade som om, man respekterer deres selvbestemmelse.
Det her er ikke realpolitik.
Det er kolonial nostalgi i moderne skrifttype.
Og nej.
Vi lever ikke i 1917.
Vi lever ikke i en verden, hvor mennesker kan videresælges.
Og Grønland er ikke et problem, der kan løses med en kvittering.
Skriv et svar