Der blev ikke bare trykket CAPS LOCK.

Der blev trykket DOM.

“DET ER IKKE YTRINGSFRIHED AT HYLDE EN MORDER!”

Link til Mais opslag på Facebook her

Og med ét blev Facebook forvandlet til Straffelovens Speedway, hvor §136 blev slynget rundt som konfetti til en juridisk fastelavnsfest.

Men så…

Så kom guldet.

“Khomeini døde i 1989, mon ikke det er Khamenei de mindes?”

…

Stilhed.

Internettet frøs et sekund.

For intet er smukkere end moralsk totalforargelse med 110 km/t – og så rammer man lige den forkerte ayatollah i farten.

Det er lidt som at råbe:
“HVORDAN KAN I HYLDE ELVIS?!”
– og så opdage, at det faktisk var Michael Jackson-aften.

Men bremsede vi?

Nej.

Vi accelererede.

“SKAM DIG!”
“SLÅ DET OP I ORDBOGEN!”
“FLYT TIL IRAN!”

Når historietimen halter, må indignationen skrues op.

For i Askebåts univers er der kun to kategorier:

1. Dem der råber med
2. Dem der elsker diktatorer

Der findes ingen mellemvej.
Ingen nuance.
Ingen “måske”.
Kun moralsk olympiade.

Og så kom klimaks:

“Hvordan kan vi overhovedet tillade det?!”

Tillade.

Som om Nørrebro kræver kommunal forudgående godkendelse fra Den Øverste Facebookdomstol™ før nogen må tænde et stearinlys.

Og prikken over i’et:

“Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange der er på offentlig ydelse.”

Ah ja.

Fra geopolitik til Jobcenter på 3,2 sekunder.

Intet siger international analyse som:
“Er de på kontanthjælp?”

Det er simpelthen dramaturgi i verdensklasse.

Moralsk forargelse.
Forkert navn.
Straffelov.
Jobcenter.
Caps Lock.

Det er som om DeepBåt™ hvisker i baggrunden:
“Fakta er sekundært. Følelser er premium.”

Og imens sidder resten af kommentarfeltet og googler:
“Hvem er egentlig hvem?”

Men pyt.

Når man først har trykket SKAM med store bogstaver,
så er der ingen vej tilbage.

Og sådan blev Nørrebro forvandlet til:
Ayatollahernes Navneforvirring™ – The Musical.

Stay tuned.

For når indignationen løber hurtigere end historiekundskaben,
så får vi ægte reality.

🔥