Retvig

Satire // Set i Spejl

Her er en bid af Askebåts live – kærligt (og med blødende ører) genfortalt af Lars Retvig

Uddrag af Askebåts live:

“Velkommen til. Mit navn er M. M. Jeg er smykkedesigner. Jeg er jeres smykkedesigner, fordi jeg designer jo kun, fordi I heldigvis også elsker mine designs. Jeg vil nok altid designe uanset hvad, fordi jeg fucking elsker at designe – men jeg er jo så taknemmelig for, at jeg har mulighed for at leve af det, jeg elsker: at designe smukke smykker med fantastiske ædelsten i guld og sølv.

Og i dag er simpelthen en særlig dag. Det er valgdag. Og jeg håber satme, at I har været nede og stemme, for det er vores borgerpligt. Jeg har været nede og stemme. Jeg var lige ved at få et ildebefindende, da jeg kiggede på regionrådskortet. Der stod simpelthen et parti, der hed – jeg tror det hed – Danske Kommunister. Og så var der noget andet, der hed Kommunistpartiet.

Hvordan kan vi leve i et demokrati og have kommunistpartier? Enhedslisten er også tæt på at være kommunister. Socialdemokratiet er også tæt på at være kommunister – de prøver da bare at skjule det lidt. Det er sindssygt.

Jeg var ved at få åndenød. Jeg tænkte: Det kan simpelthen ikke være rigtigt, det her. Kommunistpartiet, mand – OMG. Det er åbenbart kun i København, vi har sådan noget. Heldigvis er man klog nok i Jylland til, at man selvfølgelig ikke stemmer på kommunister. Hvem stemmer på kommunister? De må da være totalt blæst i hovedet.

Og nej, jeg skal ikke bestemme over nogen. Demokrati betyder netop, at vi skal give plads til andre holdninger. Men kommunister… that’s a no-go. Så fik I også den med.

Prøv at høre: Vi lever i et demokrati, og jeg er ikke bleg for at kalde en spade for en spade. Det må jeg gerne. Ligesom I må have jeres mening. Men kommunister? Der stopper festen. Skål derude.

Jeg kan simpelthen heller ikke forstå, hvad der sker inde i København. Hvad er det for en flok socialister? Som jeg sagde – måske en lille smule frækt – til en ven, da jeg sendte et billede af Kommunistpartiet: Jeg sagde… tør jeg sige det? Ja, det gør jeg, for jeg er ligeglad:
‘De der snyltere, der kunne finde på at stemme på Kommunistpartiet, de skal fucking lære at tjene deres egne penge. Ikke snylte på alle os andre.’
Ej, sagde jeg det? Men jeg sagde det, for kommunister… altså… de bruger jo alle andres penge.

Det er lidt det samme der sker her i New York med den nye borgmester. Han er fucking kommunist. Og hvad er hans mærkesag? Billigere boliger. Fint nok i teorien, men vi lever i et kapitalistisk samfund. Du kan ikke bare sige til landlords, at nu skal I sætte priserne ned. Så gider de ikke gøre lejlighederne pæne. De flygter. Byen falder sammen.

Gratis busser! Gratis busser! Hvad med at skabe arbejdspladser i stedet? Folk skal i arbejde. Det er forskruet at sætte priser ned som løsning.

Ja ja – det bliver nogle gange lidt politisk her. Men i dag er valgdag, så må man gerne. Og det gode ved demokrati er jo, at vi kan være uenige. Man skal ikke være enig med mig for at bære mine designs. Der er nogle af mine tætteste veninder, som stemmer rødt. Det må de gerne. Vi rummer hinanden.

Skål derude.

Jeg kunne måske også nævne sundhed og ældrepleje. Og i København bliver det desværre nok en halvkommunistisk borgmester. Det går den helt forkerte vej. Men ifølge målingerne står Socialdemokratiet til et ordentligt slag. De er på vej ned. Og jeg håber virkelig, vi får vendt det. Jeg vil gerne have en ny statsminister.

Undskyld, jeg kaldte hende en møgsæk før. Det må man ikke. Den trækker jeg tilbage. Men jeg vil gerne have en ny statsminister. Skål.

Jeg stemte faktisk oprindeligt på Helle Thorning. En mega sej kvinde. Men deres værdier stikker fuldstændigt af. Og hvis der er noget, jeg ikke har lyst til, så er det den statsminister, vi har nu.

Og jeg håber, I har haft en dejlig valgdag og har været nede og stemme. Det er vores borgerpligt.

Jeg får lange patter af folk, der siger: ‘Jeg gider ikke at stemme.’ Det er bullshit. Det er det samme som at melde sig ud af samfundet. Selvfølgelig skal du stemme. Selvfølgelig. Så kan det godt være, du ikke ved præcis, hvor krydset skal være, men du skal sætte det et eller andet sted.

Jeg giver ikke en krone for folk, der siger: ‘Jeg orker ikke at stemme.’ Du bruger hospitaler, universiteter, skoler, veje. Du bruger samfundet. Ergo: Du skal stemme. Det må jeg bare sige.

Og jeg håber ikke, nogen af jer sidder derude med dårlig samvittighed over ikke at have stemt. Bum. Jeg har i hvert fald ikke. Jeg har fået stemt. Selvfølgelig. I Gentofte Kommune. Skål for det.”

Disclaimer: Dette er en genfortælling af Askebåts live. Der kan derfor være ord, formuleringer eller små detaljer, der er smuttet i lytningen undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *